What are you looking for?

Results

A total of 0 Companies

Overview

Employees
11-50 employees
Type
Sole Proprietorship
Revenue
NA
Competitors
N/A
Headquarters
Jelling, Region Sydjylland
Founded
1983
Category
Nærvær

Hopballe Mølle ligger ved Grejs Å mellem Vejle og Jelling i den nordlige ende af den naturskønne Grejsdal. Gården er en gammel selvstændig mølleejendom, hvorpå der igennem næsten 600 år har været mølleri. Her har bønderne fået malet deres korn til mel og gryn, og ved stampeværket blev der lavet klæde til dyner, kørekapper, mandstøj, drengetøj og kjoletøj i den kvalitet, skrædderen ønskede det. I 1860 grundlagdes flormelsmølleriet, som blev ved til 1925. I 1921 oprettedes et elektricitetsværk, som ved hjælp af vandkraften leverede strøm til hele Hover sogn. Ved møllen var der også et savværk – og her blev der under krigen lavet fiskekasser og savet generatorbrænde. Hopballe Mølle er en gammel slægtsgård, som har været i familiens eje siden 1807 – hele tiden gået i arv fra far til søn. Den nuværende ejer er således 6. generation. Der har altid været tradition for dyrehold på stedet, før i tiden var det heste, køer, får, grise, gæs, ænder, høns og kyllinger. I dag driver 6. generation Hopballe Mølle som landbrug med planteavl og kyllingeproduktion - og 7. generation hjælper til!. Vi ønsker at sætte fokus på dyrevelfærd og den gode råvare og vil derfor tilbyde kvalitetskød direkte solgt fra gården uden fordyrende mellemled. Vi har produceret kyllinger i mere end 20 år og den erfaring bruger vi selvfølgelig i vores arbejde – kyllingerne trives og har masser af plads til at røre sig på - det kan ses og smages på kødet. Kødet har mere struktur, smag og kraft. Kødet er gyldent og mørt på grund af majsen. På vores skønne beliggenhed har vi en restaurant hvor vi bl.a serverer vores lækre Hopballekyllinger tilberedt på flere forskellige måder og du kan indtage maden i de dejligste omgivelser på terrasserne ud til søen. Derudover har vi en hyggelig gårdbutik hvor du har mulighed for at købe mange af de produkter vi bruger i restauranten - og skulle det ikke være nok kan du i vores webshop købe Hopballekyllinger, leveret lige til døren!

Reviews

See All Reviews
Similar companies